tirsdag den 28. august 2012

Så blev der TID til endnu et oplæg....

Det begreb TID det er en mærkelig størrelse...

Lige pt er jeg jobsøgende og går hjemme. Og jeg synes tiden forsvinder! Det irriterere mig helt vild, da jeg gerne vil have en hel masse ud af dagen, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at administrere den, tiden, når jeg har så meget af den....

Forsøger at lave planer over hvad jeg skal nå den pågældende dag, men pludselig er det sidst på eftermiddagen og jeg har ikke nået halvdelen af det jeg gerne ville :( Tingene kan jo nemt udskydes til i morgen - og det irriterer mig!

Kommer ellers op i ordentlig tid, og de dage hvor jeg ikke træner starter dagen med en morgengåtur så jeg kommer op og i gang. Men så sker der noget når jeg kommer hjem igen -overspringshandlinger og dårlige undskyldninger.. Men det går ikke mere. Der er så mange ting jeg gerne vil nå og nu har jeg al den tid jeg kan få, og så skal den ikke bare bruges foran computeren, da det er her den meste at tiden forsvinder!

- Jeg vil få skrevet ansøgningerne i god tid og ikke skubbe dem foran mig.
- Jeg vil begynde at læse faglitteratur og biografier.
- Jeg vil nyde at hækle og ikke som den del af en overspringshandling.
- Jeg vil se Beverly med god samvigtighed.
- og meget mere.....

Så i dag begynder jeg, ikke noget med i morgen, nej nu her kl 15.05, skal lige have printet skemaet ud, med at notere ned hvad jeg bruger min tid på.... Skema er hentet her http://www.dortherindbo.dk/bog/oevelse-til-bogen.aspx .

Har læst et sted, og kan ikke finde det sted igen, men det siger jo sig selv at den tid vi har, ikke kommer igen, og derfor skal den udnyttes fornuftigt og med en god følelse i kroppen :)



tirsdag den 14. august 2012

Sæbebobler, knus og sejlskibe :)


At opdage de små eventyr kræver nogen gange kun opmærksomhed og tid :)

Jeg kan godt lide at gå en formiddagstur, lige for at komme ud og igang, nu når man går ufrivilligt hjemme :) Turen plejer at gå til "Mosen" i Odense, et grønt område langs Odense Å :) Det første der mødte mig da jeg kom derned, var en mand som stod ude på græsplanen og lavede de største sæbebobler :)


Pludselig tog han sin cykel og forsvandt og efterlod alle hans ting ved bænken, det lignede at han havde overnattet der i nat.

Jeg fortsatte og mødte et midaldrende par, som stod og krammede :) Og krammede og krammede :) Blev helt glad på deres vejne :)

Jeg gik over til legepladsen hvor jeg min nysgerrighed faldt på det lille vandløb som er lavet i forbindelse med legeplasen. For enden, ender vandet i et hul, det var næsten ren meditation at sidde og kigge på :) Her jeg fik stor lyst til at bygge sejlskibe og små tømmerflåder, og sejle med dem :)


Pludselig kommer han tilbage igen, ham med sæbeboblerne :) Og begyndte at pakke sine ting sammen. Efter noget tid begyndte han igen at lave kæmpe sæbebobler, denne gang ud over åen :) Stod længe og kiggede på ham og sæbeboblerne.


De er ikke så tydelige, men håber man kan få en fornemmelse af hvordan det må have set ud.


Nogle af boblerne sejlede en kort tid på vandet :)

mandag den 13. august 2012

"Nomaden"

En anden afhopper fra komfortzonen; Jeg er begyndt at læse Nomaden af Ayaan Hirsi Ali. Jeg plejer normalt at læse den ene krimi efter den anden, men jeg har snart været så mange igennem, at da jeg så Nomaden på biblioteket så snuppede jeg den med hjem :) Og det har jeg ikke fortrudt!

Da jeg kom forbi bibliotekets reol igen i dag, stod der en bog om D-dag. Den tror jeg at jeg springer over næste gang eller Nilson Mandelas biografi :) Skønt at have "opdaget" en anden form for litteratur :)

God aften derude :)

fredag den 10. august 2012

Uglen der tog til Afrika!

Opskriften er hentet her
Denne ugle var et sidespring fra tæppet, som ses nede på siden. Min gode veninde er i Afrika sommeren over og jeg syntes hun skulle have en lille maskot med :)

Det er spændende om den kommer med hjem igen, eller den har fundet en ny ejermand dernede :)

Stor mundfuld

Jeg begyndte på et tæppe inspireret af Tusindfryd. Det tager sin tid og en del gran, men jeg tror det bliver rigtig rigtigt godt når det en gang er færdigt :)

Det er et projekt jeg arbejder på i bider når jeg ikke lige falder over andre ting jeg bare må hækle ;)

Det er det første projekt efter jeg har lært at hækle, da jeg brugte det første stykke tid på at øve mig og lærer de forskellige masker at kende :)


 

Forsyninger :)



Så der forsyninger fra mors gemmer :)


Det bare ikke i orden!

Jeg har de sidste par dage oplevet at mine tanker af og til har været andre steder når jeg har været sammen med mine veninder. Lige pludselig tager jeg mig selv i at konstatere at det sidste hun sagde hørte jeg slet ikke..!! Og det er bare ikke i orden! Normalt synes jeg ellers jeg er god til at være i nuet, men åbenbart ikke de sidste par dage.

Derfor vil jeg nu koncentere mig om at være sammen med og lytte til dem jeg er sammen med. Det vil sige, slukke computeren, ignorere mobilen evt på lydløs. Det betyder så meget for mig at jeg er til stede og det er jo det samme jeg forventer af andre.

Så det er missionen de næste gange jeg er i selskab med andre :)

søndag den 5. august 2012

Nyt bekendskab og måske flere på vej :)

Jeg har i et halvt års tid haft en profil inde på "Venindeliv.dk". Jeg oprettede den, da jeg har en håndfuld fantastiske venner, men jeg kunne godt bruge lidt flere :)

Der skulle en efterlysning til, efter en træningspartner, før jeg fik mødt den første pige inde fra siden. Selv om jeg har prøvet det med at møde et nyt menneske før i form af dating, var der nu alligevel noget andet at den nye bekendte var en pige. Det havde jeg ikke prøvet før. Men da forventninger ikke var en potentiel kæreste var følelsen i maven noget mere afslappet.

Mødet gik godt, vi har 3. træningsaftale i morgen :) Og den gode oplevelse har givet mig modet og lysten til at møde flere søde piger fra denne super hjemmeside :)

Fortsat god søndag derude :)